Gode råd om dræbersnegle bekæmpelse
8. jul 2010 17:15, havemandenHer kan du få gode råd til dræbersnegle bekæmpelse, og læse om hvordan du kan minimere antallet af dræbersnegle i din have, for vi kan lige så godt være ærlige og sige at du ikke kan slippe fuldstændig af med dræbersnegle, eller iberisk skovsnegl som den også kaldes, da det er en invasiv art, og dermed ikke har nogle naturlige fjender i danmark.
Snak gerne med dine naboer om en fælles indsats til at komme enhver dræber snegl til livs, hvis kun enkelte husejer bekæmper sneglene er det næsten en uoverkommelig opgave, da de så vil formere sig i de haver hvor der ikke blive gjort noget, og sprede sig til de haver som aktivt bekæmper dræbersneglene.
Selv en en forholdvis hård frost i vinteren 2009 - 2010 fik ikke nævneværdigt gjort kål på sneglebestanden, da de små snegle kunne ligge under et tykt lag sne der isolerede mod den værste kulde, og kombineret med et efterfølgende vådt forår gjorde det at bestanden fik rig mulighed for at formere sig.
Dræbersnegle er hermafroditter og behøver derfor ikke en partner for at formere sig, hver snegl lægger 30-40 æg på en sæson, og i nogle tilfælde to gange på en sæson, det vil sige at gør man ikke noget spreder dræbersneglene sig eksplosivt, ved at følge rådene herunder kan du bedre nyde prydhaven og have grøntsagerne for dig selv.
Hvornår er det bedste tidspunkt af finde dræbersnegle på?
En dræbersnegl bryder sig ikke om varme og tørke, så de kommer oftest frem om aftenen efter duggen har lagt sig, og er fremme indtil næste morgen. Efter en regnbyge myldrer det også frem med snegle.
7 gode råd til at slippe af med dræbersnegle
- Kaffegrums
Et godt gammelt husråd er at lægge kaffegrums rundt om prydblomster, grøntsager og krydderurter, da sneglene ikke bryder sig om at forcere grumset grundet indholdet af koffein. Vi har selv fulgt rådet med større success og har indtil videre haft tingene for os selv.
- Sneglegift (Ferramol)
Spred sneglegift ud mellem blomster, når sneglene spiser giften vil de blive narret til en falsk mæthedsfornemmelse, de vil herefter kravle tilbage i skjul, hvor de vil dø af sult og derfor vil du ikke opleve så mange døde snegle i haven når du har lagt gift ud.
- Sneglehegn
- Nematoder
- Fysisk fjernelse
Når man går en tur i haven, gerne både morgen, aften og efter regnvejr er det en god ide at have en blomsterskovl og et langskaftet hakkejern med, så man kan skære sneglene over. En dræbersnegl ynder at holde sig til mørke og fugtige steder som for eksempel visne blade i hækken og kompostbunker, derfor er det en god ide at sørge for størst mulig afstand mellem blomster, grøntsager, krydderurter og deres naturlige tilhørssteder.
- Salt
Ligesom kaffegrums kan snegle ikke tåle salt og de dør i kontakt med saltet, men i modsætning til kaffegrums bliver saltet hurtigt skyllet væk når det regner.
- Ølfælder
Grav et gammelt syltetøjsglas eller lign ned i haven og fyld det med stærk øl, lugten vil tiltrække dræber snegle de vil herefter drukne i fælden. Husk at tømme fælden ved jævne mellemrum da sneglene vil gå i forrådnelse og det kommer til at lugte meget grimt og tiltrækker fluer.
Kan man lave sit eget dræbersnegle gift?
Da der er strenge krav til giftstoffer kan man ikke selv (officielt) lav sneglegift, men på draeber-snegl.dk kan du finde en opskrift på hvordan du selv blander din egen gift, til at slå dræber snegle ihjel, det består af simple ingredienser som:
- Øl
- Gær
- Græsforbedring , som består af jernvitriol (jernsulfat) og gødning med højt indhold af fosfat
Har du gode råde til at slippe af med de slimede skadedyr, så må du meget gerne dele din viden med andre haveejere herunder
